Alt du skal vide om folketingsmedlemmerne

I 1849 blev Grundloven skabt, og det var i samme forbindelse, at Folketinget og Landstinget blev etableret. Landstinget ophørte i 1953, så det i dag er Folketinget, der har den lovgivende magt i Danmark. 

Det Danske Folketing består af et bestemt antal pladser, som besættes af de folketingsmedlemmer, der får flest stemmer af de danske vælgere. Herunder kan du læse mere om, hvor mange folketingsmedlemmer der findes. Og du kan få svar på, hvordan pladserne i Folketinget besættes. 

Vigtigste viden om medlemmerne af Folketinget

Det danske folketing består af 179 medlemmer, hvoraf de 4 er fra hhv. Grønland og Færøerne (2 medlemmer fra hver del af det danske kongerige). Det er Grundloven, der fastsætter antallet af pladser. Mange danskere tror, at der altid har været samme antal pladser i Folketinget, som vi har i dag. Dette er dog ikke tilfældet. Selvom antal pladser har ændret sig, har det dog altid være tilfældet, at antallet er et ulige tal. Dette antal sikrer, at der altid vil være et flertal, når der stemmes om blandt andet nye lovforslag og ændringer til eksisterende lovgivning.

De 179 medlemmer har deres arbejdsplads på Christiansborg, hvor de deltager i gruppemøder med medlemmer af deres respektive partier. Og hvor de deltager til diskussioner i Folketingssalen, hvor de mødes på kryds og tværs af alle politiske partier.

Hvor mange medlemmer har Folketinget haft i tidens løb?

Da Grundloven blev skabt, blev det besluttet, at der skulle være 1 medlem i Folketinget til 14.000 borgere. Denne balance passede ind til datidens samfund, hvor der var væsentlig færre indbyggere i Danmark. Antal medlemmer af det danske folketing har ændret sig flere gange siden 1849. Da Grundloven skabte demokratiet herhjemme, var der 101 medlemmer i Folketinget. I 1866 ændrede man bestemmelsen til, at der skulle være 1 medlem i Folketinget pr. 16.000 indbyggere i landet. Nær årtusindeskiftet fra 1800tallet og til år 1900 blev det besluttet, at Folketinget skulle have et maksimum medlemstal fremfor regulering af pladser i forhold til antal indbyggere.

I år 1915 blev man enige om at have 140 folketingsmedlemmer, og 5 år senere (i år 1920) var der 149 pladser. Endelig i år 1953 (i forbindelse med Grundlovsændring og fjernelse af Landstinget) blev man enige om dét tal, som der har været gældende for antal pladser i Folketinget lige siden – 179 medlemmer.

Hvem kan vælges til Folketinget?

Det er ikke kun antal medlemmer, der har ændret sig med tiden. Hvordan og hvorfra medlemmer kan blive en del af Folketinget har også forandret sig, siden Grundloven kom til. I begyndelsen af 1900tallet blev medlemmerne valgt fra bestemte landsdele. Her var det f.eks. 49 af medlemmer, som skulle være fra Jylland, mens 14 skulle være fra Fyn og 40 fra Sjælland. I dag gælder ikke regler for landsdele. 

For at kunne blive medlem af Folketinget, skal du have valgret, og du må ikke være straffet for eller have begået en handling, der gør dig uværdig. For at få valgret i Danmark skal du have dansk statsborgerskab, være myndig, have fastbopæl (det kan være i Danmark, på Grønland eller på Færøerne), og du skal være fyldt 18 år.

Særligt om at være uværdig som medlem af Folketinget

Du har ikke mulighed for at stille op til Tinget på Christiansborg, hvis du har ageret uforsvarligt eller har begået en kriminel handling – dét, der betegnes som at være uværdig. Det er de siddende medlemmer i Folketinget, der har beslutningsmagten i forhold til at afgøre, som et nyt eller eksisterende medlem er uværdig. Såfremt et flertal bestemmer, at et medlem er uværdig, vil den pågældende person miste sin valgbarhed og dermed sin mulighed for at fortsætte eller blive medlem. 

Det er forskelligt, hvad der kan betragtes som uværdige handlinger, der kan afskære en person fra at sidde i Folketinget. Det kan være en betydningsfuld straffesag, der ligger flere år tilbage i tiden, der gør et potentielt medlem uværdig. Og det kan være en handling, der ikke har ført til en straf eller dom, men som har moralsk betydning. 

Opgaver og ansvar hos de danske folketingsmedlemmer

Folketingets medlemmer varetager forskellige typer af opgaver. Alle medlemmer kan stille lovforslag, som efterfølgende behandles og drøftes i de mange udvalg samt i Folketingssalen.

Når der stilles et lovforslag, skal det først tages op med dét udvalg, som forslaget handler om. Det kan være alt fra uddannelse over økonomi til infrastruktur eller erhverv. Hvis der er flertal for at få videre med et forslag til en ny lov, skal dette tages op i Folketingssalen til 1., 2. og 3. behandling. Det er i denne sal, at demokratiet i praksis kommer til sin ret. Alle 179 medlemmer af det danske folketing kan give deres mening til kende, når der afholdes afstemning om lovforslag i folketingssalen. 

Hvert år stilles mere end 100 nye forslag til lovgivning. Det vil være umuligt for alle folketingsmedlemmer at forholde sig til hvert enkelt forslag. Derfor har alle partier en håndfuld ordfører indenfor forskellige områder i samfundet. Ordførernes arbejde er at beskæftige sig med lovforslag og andre opgaver, som hører sig til dét konkrete område, ordførerskabet handler om. I de mindste partier vil der ofte være folketingsmedlemmer, der har flere ordførerskaber. 

Livestreaming af Folketinget og medlemmerne 

På TV har du mulighed for at følge, hvad der sker live iblandt folketingsmedlemmerne i salen på Christiansborg. Folketinget har deres egen kanal, som er med til at stimulere demokratiet herhjemme. Alle borgere med antenne, fiber eller kabel har adgang til kanalen. Alle debatter i Folketingssalen, hvor medlemmerne fremsætter lovforslag og kommenterer på aktuelle emner, er åbne overfor befolkningen. Det sker kun i sjældne tilfælde, at Tinget vælger at behandle en sag for lukkede døre, hvor heller ikke pressen er velkommen. 

Foruden “Folketinget Direkte” (der er Tingets egen TV kanal) kan du følge de danske folketingsmedlemmer på deres sociale medier. I dag udgør de sociale medier en kæmpe ressource for de 179 medlemmer af Folketinget i forhold til at nå vælgerne direkte. Engang var det pressen, der bestemte, hvilke historier og emner der skulle debatteres offentligt. I dag har hvert medlem en stor magt i kraft af Facebook, Instagram og Twitter, hvor de kan skrive deres egne indlæg, blogs, artikler og nyheder. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *