Folketingskandidater – bliv klogere på hvad det er

Kunne du tænke dig at være medlem af Folketinget? Så skal du først være folketingskandidat.

I virkeligheden er det på papiret ret enkelt at blive kandidat til Folketinget. For hvis du må stemme til et folketingsvalg, må du – for langt de flestes vedkommende – også gerne stille op. Kun Folketinget selv kan vælge at vurdere, at nogen er uværdige til at stille op.

Så det er nemt at være opstillingsberettiget, men mere kompliceret at stille op.

I det følgende skriver vi om forskellige aspekter om at være folketingskandidat – herunder, hvordan man kan stille op

Hvis du kan stemme, kan du blive valgt

At være valgbar til Folketinget betyder, at man kan vælges. At have valgret betyder, at man må stemme.

Og det gælder faktisk, at man er valgbar til Folketinget, hvis man har valgret til det. Men mindre man er straffet for en handling, der gør en uværdig til at være medlem af Folketinget.

Valgret til folketingsvalg

Valgret til folketingsvalg har enhver, som på valgdagen har dansk indfødsret (dansk statsborgerskab), er fyldt 18 år, har fast bopæl i Danmark, og ikke er umyndig – dvs. at man skal være fyldt 18 år, og ikke umyndiggjort.

At have ”fast bopæl” er defineret som at du skal være bopælsregistreret i Danmark iflg. CPR-registeret.

Hvis du kan leve op til disse krav, er du berettiget til at stille op til Folketinget.

Kandidat for et parti eller løsgænger

Selvom de fleste af os er berettigede til at stille op, er det kun første skridt på vejen.

For hvis du vil stille op til Folketinget, skal du enten stille op som kandidat for et parti eller som løsgænger.

Løsgænger

At være løsgænger betyder, at du stiller op udenfor de etablerede partier – du stiller kun op i dit eget navn. Og det sker kun i sjældne tilfælde at løsgængere bliver valgt til Folketinget. Det mest berømte eksempel er valget af entertaineren Jacob Haugaard, der blev valgt ind i 1994. At blive valgt på den måde kræver oftest at man er et kendt ansigt.

Opstillingsberettiget gennem et parti

Langt de fleste kandidater bliver opstillingsberettiget for et parti. Og hvis det skal ske, skal man indstilles af partiet.

Og så skal man for det første være medlem af partiet, så kan blive indstillet af en afdeling af partiet. Og partierne har deres egen proces for opstilling. Men som hovedregel gælder, at man skal have gjort det godt i partiet inden, man søger opstilling – enten ved at have siddet i andre beslutningsorganer – f.eks. en kommunalbestyrelse – eller man kan skal have arbejdet godt for partiet, f.eks. ved at have siddet i udvalg eller have udført organisatorisk arbejde.

Valgdeltagelsen til Folketingsvalg er høj

I Danmark har valgdeltagelsen til folketingsvalg ligget stabilt mellem 80 og 85%. Sådan har det været siden 1950’erne. I Danmark bakker vi op om vores parlamentsvalg.

Der har været udsving gennem tiden, hvilket oftest har været påvirkning af forskellige aktuelle valgtemaer – f.eks. opstilling af nye partier eller valg af for eksempel økonomisk retning.

Kampagner til Folketingsvalg har forandret sig

De danske partiers valgkampagner op til folketingsvalg er undergået markante forandringer i perioden 1998-2011.

Valgkampagner til Folketinget har forandret sig meget gennem tiden, idet partierne er blevet mere professionelle i den måde, de varetager kampagnearbejdet.

Kampagner er blevet dyrere og bedre forberedt

Kampagner bliver forberedt i god tid, og partierne anvender eksperter i politisk kommunikation for at udkomme på den helt rigtige måde, i rette tid med de rigtige budskaber. Og hvis partierne har økonomi til det, anvender de både fokusgrupper og meningsmålinger.

Samtidig er valgkampagnerne blevet dyrere, selvom partierne dog har forskellig adgang til penge og frivillig arbejdskraft. Det betyder, at hvis ens partiøkonomi er dårligere, må man i højere grad basere sit kampagnearbejde på frivillig arbejdskraft.

Ny platforme til udgivelse af politiske budskaber

Desuden er der kommet nye platforme, der supplerer de klassiske formater som valgplakater og vælgermøder. I dag har vi både hjemmesider, blogs og sociale medier, hvor kandidaterne kappes om at udkomme med budskaber, der kan flytte stemmer til netop deres fordel.

Samtidig har de klassiske dyder som uddeling af pjecer i vigtige lokalområder og annoncering i lokalmedier fået en genopblomstring, fordi man i dag kan segmentere datadrevet ud fra adresseinformation.

Lygtepælene er et godt sted at starte

Men hvis du er en lavere rangeret folketingskandidat, er der ingen vej udenom. Du må ud at hænge valgplakater op, deltage i valgmøder og stå ved stationerne eller andre centrale punkter for at fremme dit kandidatur. Og hvis du selv går forrest, er det også lettere at få andre med.

Kamp om pladserne i Folketinget

I 2019 var der ca. 900 kandidater til de 179 pladser i Folketinget. Så der er en vis kamp om at komme i Folketinget, selvom det ikke er helt usandsynligt at komme til at stå på stemmesedlen.

Men det kræver altså noget knofedt at nå så langt, og for de fleste kandidaters vedkommende kræver det, at du har ydet en indsats for det parti, du gerne vil stille op for – f.eks. ved at have hjulpet andre kandidater med det hårde opstillingsarbejde.

Folketingskandidater har en holdning til samfundet

Folketingskandidater er som politikere er flest – de brænder for en sag, og de ønsker indflydelse på det samfund, som det er en del af. Og de vil gerne præge samfundet i den retning, de tror på. Det gælder som hovedregel for de mennesker, der stiller op til Folketinget i Danmark – uanset hvilket parti, de ellers stiller op for.

Så vi skal glæde os hver gang der er valg over, at der er nogen, der gerne vil yde en indsats for at sikre en demokratisk proces i Danmark. Deres hårde arbejde er fundamentet for det repræsentative demokrati, som vi alle nyder godt af, og som er en del den måde, vi har skruet vores samfund sammen på.