Socialdemokratiet

Socialdemokratiet er det største parti i Folketinget med 49 mandater.

I denne folketingsperiode har Socialdemokratiet også regeringsmagten. Partiets formand er Mette Frederiksen, der også er statsminister for en rent socialdemokratisk mindretalsregering med Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten som parlamentarisk grundlag.

Disse tre partier har til sammen flertal i Folketinget, men det kan skifte ved det kommende valg til Folketinget – faktisk er der mange, der forventer at det kommer til at ske.

I det følgende går vi mere i dybden med forskellige facetter af Socialdemokratiet.

Historisk baggrund og grundlæggelse

Partiets historie begyndte i 1871, hvor det startede som Den Internationale Arbejderforening for Danmark. Socialdemokratiet er altså rundet af den danske arbejderbevægelse, som også blev organiseret i fagforeninger i den samme periode.

Land til by – bedre vilkår for den nye arbejderklasse

På den tid flyttede mange danskere fra land til by på grund af industrialiseringen, og blev arbejdere. Og Socialdemokratiet var formet af ønsket om at hjælpe denne befolkningsgruppe til gode og retfærdige levevilkår og demokratiske rettigheder.

De første folketingsmedlemmer

I 1884 blev de første folketingsmedlemmer valgt, og gennem tiden øgede partiets tilslutning ved hvert valg. I 1935 toppede tilslutningen med 46% – det vil sige, at næsten halvdelen af befolkningen stemte socialdemokratisk.

Dette er dog faldet markant sidenhen, sådan at et folketingsvalg giver i størrelsesordenen 25% tilslutning til partiet.

Isoleret i Folketinget

I de første 20 år, hvor der sad socialdemokrater i Folketinget, var de ret isolerede som parti. De øvrige partier i Folketinget havde et mere liberalt og arbejdsgiverorienteret idegrundlag – f.eks. rundet af grupper som godsejere, storbønder eller fabrikanter. Socialdemokraterne var alene om at tale arbejdernes sag.

Socialdemokratiet så stadig på Danmark gennem marxistiske briller, hvor endemålet er at omvælte det kapitalistiske samfund og permanent erstatte det af det socialistiske idealsamfund, hvor alle har lige meget. Det så de borgerligt-liberale partier noget anderledes på.

Men da Det Radikale Venstre blev dannet i 1905, var der nu en samarbejdspartner, der var med på holdet for at hjælpe arbejderne og de fattige husmænd på landet.

Og med tiden flyttede Socialdemokratiet ind på midten og fik regeringsmagten.

Navnkundige, socialdemokratiske statsministre og regeringer

Gennem tiden har der været mange navnkundige, socialdemokratiske statsministre.

Thorvald Stauning

Det startede med, at Thorvald Stauning dannede regering efter folketingsvalget i 1924, hvor partiet blev folketingets største med næsten 37% af stemmerne.

Han udnævnte verdens første demokratisk valgte kvindelige minister, Nina Bang, samme år, og hans regering styrede Danmark gennem den verdensomspændende krise i 1930’erne efter det berømte crash på Wall Street i 1929. Blandt andet indgik regeringen Kanslergadeforliget med Venstre, og gennemførte en omfattende socialreform før 2. verdenskrig.

Næsten 20 år med socialdemokratiske statsministre

Fra starten af 50’erne og næsten indtil 70’erne havde Socialdemokratiet regeringsmagten uden afbrydelser.

Under ledelse af statsministrene Hans Hedtoft, H.C. Hansen, Viggo Kampmann og Jens Otto Krag skete en omfattende udvikling af velfærdsstaten, og disse regeringer opnåede de bedste valgresultater efter 2. verdenskrig.

Færre medlemmer af partiet

Imidlertid førte den stigende velstand også til, at begreberne arbejderklasse og arbejderkultur så småt begyndte at gå i opløsning; en ærgerlig sidegevinst af velfærdsreformerne for Socialdemokratiet, kan man sige.

For fra at have toppet med i størrelsesordenen 300.000 medlemmer i 1950, blev der med tiden færre og færre organiserede socialdemokrater; i 2019 var der således kun små 40.000 tilbage. Og i samme periode er der sket en større og større separation af partiet fra de fagforeninger, som oprindeligt fødte det.

Anker Jørgensen

Op igennem 70’erne ledte Anker Jørgensen en række mindretalsregeringer efter at Jens Otto Krag havde overladt ham styrepinden.

Og det var med begrænset succes. Faktisk gik det så dårligt, at Anker Jørgensen til sidst smed håndklædet i ringen, og overlad regeringsmagten til Poul Schlüter fra De Konservative.

Socialdemokratiske regeringer siden 1990’erne

Men fra starten af 1990’erne var der igen socialdemokrater i regeringskontorerne. Denne gang under ledelse af LO-økonomen Poul Nyrup Rasmussen, der dannede regering sammen med CD, Kristeligt Folkeparti og De Radikale.

Poul Nyrup Rasmussen

Poul Nyrup ledte flere forskellige regeringer frem til 2001, og hans regeringer gennemførte flere vigtige reformer – bl.a. af efterlønsordningen. Samtidig endte 1990’erne med gode økonomiske tider, men flere socialdemokrater oplevede at Nyrups regeringer havde flyttet sig for langt fra de klassiske, socialdemokratiske dyder rundet af arbejderbevægelsen.

Nyrups regeringer arbejdede blandt andet for lavere skatter og afgifter, og gik dermed i en mere liberal retning end de historiske forgængere fra 50’erne og 60’erne.

I sidste ende mistede socialdemokraterne regeringsmagten – bl.a. på grund af befolkningens utilfredshed med deres holdning til udlændinge og indvandrere.

Helle Thorning-Schmidt

Men socialdemokraterne vendte stærkt tilbage fra 2011, hvor Helle Thorning-Schmidt blev Danmarks første kvindelige statsminister og leder af en koalitionsregering sammen med SF og De Radikale. Denne regering fik dog et noget turbulent liv, idet SF forlod regeringssamarbejdet i 2014 pga. uenigheder om den parlamentariske linje.

Forventninger til partiet ved det kommende folketingsvalg

Den nuværende socialdemokratiske regering under ledelse af Mette Frederiksen har levet et popularitetsmæssigt svingende liv siden den blev etableret i 2019.

Præcis Corona-håndtering

Undervejs i Corona-epidemien har regeringens og statsministerens popularitet toppet, og befolkningen har generelt bakket op om regeringens præcise, men også ganske topstyrede håndtering af krisen. Hovedparten har bakket op om nødvendigheden af, at krisen skulle håndteres med fast hånd.

Minksagen

Imidlertid har regeringen været ramt af fodfejl undervejs i epidemien. Mest markant har minksagen været. Her har regeringen besluttet at aflive alle danske mink, og en kommission har efterfølgende udtrykt sin kritik af regeringens og dens embedsmænds håndtering af krisen.

Potentiel mistillid og nye partier

Det har ført til at støttepartiet Det Radikale Venstre har meldt ud, at hvis ikke regeringen udskriver folketingsvalg i før folketingsårets start i efteråret 2022, vil partiet stille mistillidsvotum.

Og på grund af minkskandalen og den samtidige fremkomst af partierne Danmarksdemokraterne og Moderaterne – der begge kan flytte stemmer fra de socialistiske til de borgerlige partier, ser det ud til at socialdemokraterne får svært ved at beholde regeringsmagten efter et kommende folketingsvalg.

Del denne artikel
Next Post: Javnaðarflokkurin

September 28, 2022 - In FV2022, Folketinget, Partier

Relaterede artikler

Skriv et svar

Your email address will not be published.