Det Konservative Folkeparti er et politisk parti, der blev stiftet i 1916. Det er et borgerligt parti, der har en lang historie bag sig. De er socialkonservative og er placeret i højrefløjen. Det er tæt på midten, når der snakkes om højre-venstre dimensionen.
Partiet er meget traditionsrigt og har haft meget indflydelse på dansk politik igennem tiderne. Der har været forskellige regeringsperioder, hvor det Konservative Folkeparti har haft Danmarks statsminister. Partiet er velanset og respekteret i dansk politik, hvilket skyldes deres lange historie.
Etablering af Det Konservative Folkeparti
Partiet blev stiftet i 1916 under et stiftende landsrådsmøde 22. februar 1916. Konservative kræfter i det politiske landskab startede med partiet Højre. De Frikonservative brød af Højre i 1900 samtidig med, at der blev oprettet en Højre Ungdomsorganisation. Højre Ungdomsorganisation anses som de bærende kræfter i stiftelsen af Det Konservative Folkeparti.
De Frikonservative og en tidligere fløj fra Moderate Venstre gik sammen, da de ville distancere sig selv fra Estrup. Det blev offentliggjort i december 1915, hvorefter partiet blev stiftet i 1916, hvor Emil Piper blev valgt som første formand for partiet.
Ideologi
Det Konservative Folkeparti er et socialkonservativt parti, hvor forsvar og erhverv er deres største mærkesager. Der kan tydeligt ses paralleller fra deres første partiprogram og deres nuværende politik i dag. Første punkt var dengang omhandlende forsvaret. Det andet punkt handlede om dansk erhverv og den private ejendomsret.
Det Konservative Folkeparti var hovedsageligt bestående af større jordejere og har lige fra deres stivelsen kæmpet for en mindre offentlig sektor og omfordeling. De har også altid været progressive, hvilket ses i lys af deres sidste punkt på deres første partiprogram var, at kvinder skulle ligestilles retsligt med mænd. Herudover har de de senere år fået en grønnere profil, hvilket hovedsageligt skyldes Connie Hedegaard, der har været miljøminister og klimakommissær i EU.
Tilslutning til partiet
De har igennem tiden haft en tilslutning på 16-21% ved hvert valg til og med 1971, hvor der blot var et enkelt dyk i 1947 efter 2. Verdenskrig. Under Jordskredsvalget i 1973 faldt Det Konservative Folkeparti markant ligesom de andre store partier. Det blev blot værre i 1975. Herefter kom de tilbage og var på sit højeste under Poul Schlüter i 1984. Her fik de omkring 25% af stemmerne kun overgået af Socialdemokratiet, der fik 32%.
Efter 1984 er det gået meget ned af bakke for partiet. Tamilsagen og Schlüters tilbagetrækning i 1993 lagde dog ikke an til en markant tilbagegang. Det skete dog først, da den nye formand Hans Engell kørte galt på motorvejen med en promille på 1,34. Herefter kom der et foreløbigt lavpunkt ved valget i 1998. Årene efter fulgte en lille medgang under formand Bendt Bendtsen. Den fremgang blev dog vendt om ved valgene i 2011 og 2015. Partiet fordoblede dog sine mandater ved valget i 2019 under Søren Pape Poulsen. Partiet er i dag stadigvæk ikke tæt på det niveau, det lå på under Schlüter i sin storhedstid i 1984.
Det Konservative Folkeparti i regeringer igennem tiden
Partiet har ad flere omgange siddet i regering, og der har også være en Konservativ statsminister. Første gang Det Konservative Folkeparti var med i en regering var sammen med Venstre i 1950-1953. Det Konservative Folkeparti var også en del af VKR-regering i 1968-1971 ledt af Hilmar Baunsgaard fra Radikale Venstre.
Poul Schlüter havde styrket partiet markant, hvilket positionerede partiet rigtig godt, da Anker Jørgensen gik af i 1982. Herefter var der en Konservativ ledet regering af Poul Schlüter sammen med Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti fra 1982-1988. Herefter en trekløverregering med Venstre og Radikale Venstre fra 1988-1990 og til sidst alene med Venstre fra 1990-1993. Tamilsagen og den skandale det medførte satte en stopper for Schlüters regeringer og Det Konservative Folkepartis storhedstid.
De har siden 2001 siddet i del regeringer, når der har været en borgerligregering. Både med Anders Fogh Rasmussen i 2001 men også med Lars Løkke Rasmussen i både 2009 og 2016.
Organisering af partiet
Det Konservative Folkeparti har en medlemsorganisation, hvor der er betalende medlemmer. Medlemmer af partiet har mulighed for at stille op til folketingsvalg og deltage i landsrådet, der er det øverste organ i partiet. Medlemmer kan udelukkende møde op og holde taler ved landsrådet, men det er kun de delegerede, der kan stemme til landsrådet.