Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti er et dansk politisk parti, der er grundlagt i i 1995 af 4 udbrydere fra Fremskridtspartiet. De har siden 1995 været repræsenteret i Folketinget. Deres værdipolitik ligger meget til højre, da har en stram indvandringspolitik, samt har meget fokus på lov og orden. Rent fordelingspolitisk ligger de mere placeret i midten grundet deres store støtte til velfærdsstaten og specielt ældreplejen. Dansk Folkeparti har haft stor indflydelse på dansk politik igennem årene og har været med til at forme det danske samfund.
Partiets grundlæggelse
Dansk Folkeparti har rødder tilbage i Fremskridtspartiet, der blev stiftet af Mogens Glistrup i 1972. Fremskridtspartiet stormede frem under Jordskredsvalget i 1973, hvor de blev stemt ind med 28 mandater. Pia Kjærsgaard blev valgt ind i Folketinget for Fremskridtpartiet i 1984. Mogens Glistrup og Pia Kjærsgaard var uenige, hvor Glistrup repræsenterede “strammerlinje”, der var ideologisk ren og Pia Kjærsgaard repræsenterede den mere pragmatiske “slapperlinje”.
De store uenigheder blev for meget under landsmødet i 1995, hvor Pia Kjærsgaard og hendes støtter tabte kampen om magten i partiet. Derfor meldte hun sig ud og stiftede Dansk Folkeparti sammen med Poul Nødgaard, Ole Donner og Kristian Thulesen Dahl. De blev officelt stiftet i 1996, hvor cirka 1/3 af Fremskridtspartiets medlemmer skiftede til Dansk Folkeparti.
Ideologi
Dansk Folkeparti er placeret på den yderligere højresiden i den værdipoltiske dimension. De går ind for strengere straffe, mindre indvandring og immigration og de prioriterer ikke miljøet. De er mest kendt for deres indvandrerskeptiske politik, der vandt stort frem i 1980´erne hos Fremskridtspartiet.
Dansk Folkeparti er placeret midt på den fordelingspolitiske linje, da de har stor fokus på velfærden. Her har de tydeligt bevæget sig væk fra Glistrups neoliberale politik, der er placeret yderst på højrefløjen. Skiftet skyldes, at de i første omgang havde tydeligt markerede sig på immigrationspolitikken og først derefter markerede de sig på velfærdspolitikken i samarbejde med Venstre og Konservative. Det gjorde de ved, at de lagde stemmer til den daværende regerings velfærdsreformer. Dansk Folkeparti har de ældre og handicappede som en af deres mærkesager.
Folketingsvalg
Deres første folketingsvalg var i 1998, hvor de omtrent lå på samme niveau som Fremskridtspartiet i 1994. Tilslutningen til partiet steg dog med 12-14 procent i årene fra 2001-2007. Ved de første valg “stjal” Dansk Folkeparti hovedsageligt stemmer fra Socialdemokratiet.
Deres bedste resultat ved et folketingsvalg er i 2015, hvor de fik 21,1% af stemmerne og 37 mandater. Det skyldes blandt andet, at Venstre og Lars Løkke Rasmussen havde store problemer. Denne fremgang medførte, at Dansk Folkeparti var Danmarks største borgerlige parti. De var herudover også det næststørste parti i Danmark kun overgået af Socialdemokraterne.
Anderledes ser partiet dog ud efter valget i 2019. Her blev det mere end halveret. Det skyldes, at stemmerne i 2015 hovedsageligt kom fra Venstre, så viser meningsmålerne i 2019, at de mistede mange af deres stemmer til Venstre og Socialdemokratiet. Der er hertil også kommet to yderlige højrefløjs partier, der har en strammere udlændingepolitik end DF, som hedder Nye Borgerlige og Stram Kurs. De to partier stjal også mange stemmer fra DF under valget i 2019.
Dansk Folkeparti sidder ikke i regering
Dansk Folkeparti har indtil i dag ikke siddet i regering. De har altid stået udenfor, men de ofte fungeret som parlamentarisk grundlag for regeringer. Det betyder, at selve regeringen ikke kan samle 90 mandater og derved skabe overtal med sine egne mandater, men at de derimod bruger DF´s mandater som grundlag for regering.
Det kunne blandt andet ses under den Venstreledet regering med Konservative i 2001, hvor DF var parlamentarisk grundlag for regeringen. Det gjorde, at DF kunne få indflydelse på den førte politik. Det medførte stramninger på immigrationspolitikken og markeringer på ældrepolitikken i bytte for støtte til regerings økonomiske politik.
Det kunne blandt andet ses under den Venstreledet regering med Konservative i 2001, hvor DF var parlamentarisk grundlag for regeringen. Det gjorde, at DF kunne få indflydelse på den førte politik. Det medførte stramninger på immigrationspolitikken og markeringer på ældrepolitikken i bytte for støtte til regerings økonomiske politik.